Krigslive


Vitar Horsens Rollespilslaug

Tur til krigslive 2020

Vil du med?

Der bliver lavet en tur til krigslive, som ligger fra den 20 maj til den 24 maj som er i kristi himmelfart ferien. Spillet foregår i Warhammer universet og vi tager af sted som skytte gruppe.


Vi skal have ens uniformer på og jeg arbejder på at fixe dette.

Det kommer til og koste lidt extra men vi skal se ens ud eller minimun have de samme farver og hvis der er nogen, der kan sy eller kender nogen vil jeg gerne høre fra jer og i kan sende en mail på chris@vitarhorsens.dk så vi kan snakke sammen om dette.

Selve kostumet består af sorte bukser. De skal ikke være ens. men så en blå uniforms jakke, som skal være ens og så en sort baret og så en riffel.


Har man ikke en riffel vil jeg også gerne høre dette. For vil samle dem der ikke har, da jeg har en god aftale med et firma om rabat på riffler.


Prisen for turen er 1000 kr. og de indebærer billetten transport og mad.


Man tilmelder sig ved at sende en mail til chris@vitarhorsens.dk senest 20-3 og så får i et nummer til at overføre penge til og så vil i modtage en
pakke liste tilbage på mail.

Adressen på spillet er Tranemosevej 8, 2640 Hedehusene, Danmark så det er på Sjæland.


Man skal være 16+ få at kunne deltage da det godt kan være et lidt hårdt spil. Vores gruppe kommer til at hedde de frie skytter.


Her er lidt om spillet:

Det er forår i året 2521, og to hære er i felten. Her skal de afgøre en gammel tvist, nemlig spørgsmålet om hvorvidt Ulric eller Sigmar bør betragtes som kejserrigets sande krigsgud og beskytter.


Som de fleste krige, startede også denne med en mindre uoverensstemmelse. For blot 7 måneder siden  lykkedes det borgerne i Untergard, en lille flække i Ærkehertugdømment Middenland, at bekæmpe en flok bæstmand, der forsøgte at løbe landsbyen over ende. Jægeren Ulfrida, der havde ledt forsvaret, erklærede under sejrsfestlighederne at sejren skyldtes Ulric, Nordens sande beskytter.


Dette kom en gruppe forbipasserende Sigmar-præster for øre, og sagen udviklede sig hurtigt ud af kontrol. Ulfrida blev anklaget for for at være i ledtog med Bæstmændene, døde på pinebænken og fik martyr-status blandt de lokale Ulric-tilbedere. Højpræster fra begge kulte blev involveret på hver deres side af konflikten, og det var først da den daværende Stortheogonist Volkmar von Hindenstern beordrede alle sine folk nordpå, på et stort felttog, og derved effektivt fjernede hele konfliktens ene part,

at der blev ro på. Men kun for en kort tid...


Snart forlød det nemlig at Volkmars felttog havde været en katastrofe, og at Stortheogonisten selv havde mistet livet. Den indflydelsesrige kirkepolitiker Johan Esmer blev udpeget som ny Stortheogonist, hvilket lederen af Ulric-kulten, Ar-Ulric Emil Valgeir, tog som en gave fra sin gud. Esmer havde nemlig brug for at markere styrke overfor den mere militante del af Sigmar-kulten, og derfor stillede Emil Valgeir ham en udfordring.


Med udgangspunkt i Sigmarkultens mord på Hellig Ulfrida, Folkets beskytter, havde Sigmarkulten vist at de ikke bekymrede sig for befolkningens ve og vel, og at Ulric burde anskues som kejserrigets sande beskytter. Og Ulric-kulten var villig til at lade spørgsmålet afgøre på slagmarken, med kultens ene plads i Elektoratet som indsats. Men, krævede Ar-Ulric, hvis det gik som han forventede, og de Ulrictro styrker

vandt, skulle Sigmarkulten afgive 1 af deres 3 pladser i Elektoratet til Ulrickulten.


Fra gammel tid havde Sigmarkulten nemlig holdt 2 pladser mere i Elektoratet, det råd som udpeger en ny kejser, ved den forriges død. Og netop det ulige styrkeforhold i det vigtigste politiske organ i Kejserriget, havde Ulric-kulten søgt at udbedre i århundrede.. Nu var muligheden der, men indsatsen tilsvarende høj.


Emil Valgeir havde valgt det perfekte tidspunkt at stille udfordringen, nemlig til festmiddagen efter Johann Esmers indsættelsesceremoni. Og her, omgivet af kejserrigets vigtigste kvinder og mænd, og med Sigmarkultens krigspræsters øjne hvilende på sig, kunne han selvfølgelig ikke gøre andet end at tage imod udfordringen.


Nu gik Ulric-kulten og Sigmar-kulten så i gang med at finde støtter, der kunne stille soldater til rådighed til den kommende strid. Ikke overraskende fandt Ulric-kulten flest støtter i de nordlige provinser, men
også fra kejserrigets nordlige naboer i Kislev og Norsca. Sigmarkulten hentede primært sine støtter blandt de sydlige provinser, og snart blev det klart for hærledelserne at krigen, i soldaternes øjne, i højere grad var en strid mellem Nord og Syd, end om Ulric og Sigmars styrke.


For at råde bod på denne misforståelse satte begge kulte vigtige religiøse skikkelser i spidsen for deres respektive hær. Således anføres den ene hær nu af Ærke-lektor von Falkenheyn af Sigmars Nåde og den anden af stormester Volkhard af Den Hvide Ulvs Orden.


De hellige marker ved Jernhøj er blevet udpeget som slagmark, det selvsamme sted som Sigmar frelste dværgekongen Kurgan Jernskæg, og modtog den magiske hammer Ghal Maraz for at forene de tolv folkeslag til kejserriget.


Det er hertil de to hære nu drager, for at afgøre striden i hellig kamp i gudernes åsyn.