Vitar Horsens Rollespilslaug


Fortid - Fremtid - Fritid med indhold


  • Forside
  • Hvad er rollespil
  • Pen & Paper
    • Vitars Pen & Paper spil
  • Figurspil
    • Vitar Figurspil
  • Medlemsskab
  • Kalender
  • Galleri
  • Kontakt os
  • Om Vitar
    • Om Vitar Horsens Rollespilslaug
    • Bestyrelsen
    • Vedtægter

Du har trykket "jeg er ny her"





Her vil vi prøve at gøre dig lidt klogere på os



Måske ved du allerede "alting"
og vil bare være medlem af Vitar Horsens Rollespilslaug




Så bliv medlem her

Eller
Måske er du nysgerrig og vil gerne vide mere om Rollespil?



Jeg er nysgerrig



Rollespil har mange forskellige tilgange,


Man kan spille live, dvs. klæde sig ud og skabe en rolle i en ramme sammen med andre.


Man kan spille P&P, dvs. rollespil på papir, hvor man spiller med en mindre gruppe og mest bruger sin fantasi.


Man kan spille figurspil, hvor man maler små figurer og flytter rundt på et terræn.


Man kan spille brætspil og man kan spille online, altså rollespil på computeren eks World of warcraft.


Har du flere spørgsmål? Så ring 42 34 42 64 eller skriv til helenamarcher@gmail.com



Mit barn vil gerne spille rollespil



De fleste tænker her på Liverollespil i skoven.


Mange forældre kender ikke til rollespil, eller det de ved skræmmer lidt. De har glemt, at de selv legede røver og politi, cowboy og indianere eller far, mor og børn ved dukkehuset.


Og det er bare nemmere at sende poderne til fodbold.


Forskellen er at ALLE børn der går til rollespil kommer hjem som vindere.


Live rollespil er en fantastisk sandkasse, hvor alle kan finde en plads til lige præcis det, de er gode til.


Er du høj? Lille? Rødhåret? Briller? Driller bogstaverne? Eller skolekammeraterne? Er du genert? Eller speedsnakker? Måske har dit barn bare en rigtig god fantasi, der savner udfordring?


Her er plads til alle! For alle er gode til noget. Og til rollespil kan vi bruge NOGET til noget.


KOM OG SE


Jeg vil gerne vide mere om foreningen

Hvad er rollespil



Rollespil er mange ting. Men først og fremmest er det er et åndehul – en slags ventil for børn og voksne med en veludviklet fantasi.


Uanset om man spiller rollespil i en skov eller med terninger ved et bord, så handler det helt grundlæggende om at skabe den karakter/figur, man har lyst til at være og medvirke i en historie, som foregår i fjerne tidsaldre og eventyrlige universer.


I rollespil kan man være alt fra hobbit til handelsmand, adelsfrue eller alkymist – eller bondemand, bueskytte, fisker, ork, elver eller rejsende – alt efter, hvad der passer ind i det scenarie, der spilles.


Det er de såkaldte Game Masters (GM’ere), som sætter rammerne for scenariet og skaber den historie, som spillerne skal optræde i.


Men herfra er resten op til spillerne, som skaber selve handlingen gennem de valg de træffer og de ting, de foretager sig i spillet. Der knyttes bånd og smedes rænker spillerne imellem. Intet er givet på forhånd, når spillet går i gang.


Børn, som spiller rollespil, lærer lynhurtigt, at de selv skal gøre noget for at få ting til at ske. De leger og har det sjovt, bliver klogere på sig selv og på andre, imens de lærer rollespillets regler. Men de lærer også, at alle handlinger og valg påvirker spillets gang.


Sådan er det jo også med livet.





postbox: Nygade 18, ST TH, 8700 Horsens



Vitar Horsens Rollespilslaug