Vitar Horsens Rollespilslaug


Fortid - Fremtid - Fritid med indhold


  • Forside
  • Hvad er rollespil
  • Pen & Paper
    • Vitars Pen & Paper spil
  • Figurspil
    • Vitar Figurspil
  • Medlemsskab
  • Kalender
  • Galleri
  • Kontakt os
  • Om Vitar
    • Om Vitar Horsens Rollespilslaug
    • Bestyrelsen
    • Vedtægter

Velkommen til Vitar Horsens Live Rollespil.



Her kan du udleve idéer og fantasier i en middelalder verden af magi og monstre.


Tag med ud til vores spil, og deltag i historien. Slut dig til kampen mellem en kongelig landejer og en lovløs røverkonge. Du kan deltage som trænede riddere, loyale borgere, frie jægere og meget mere.


- Du kan sværge loyalitet til land ejeren, og blive tildelt land og jord eller opretholde lov og orden.


- Eller opsøge røver kongen og blive en del af hans følge uden ansvar og forpligtelser.


Kampen mellem disse to personer udspilles hver måned, og din deltagelse vil have indflydelse på historien. Uanset om du deltager på slagmarken mellem de to, vandre i skoven og finder skatte eller udføre et håndværk for en af de to ledere. Dog, jo mere du snakker, spiller og gør for eller med disse personer. Des tydeligere er din indflydelse på historien.


Du er ikke begrænset til kun at spille et menneske. Der er en håndfuld andre væsner du kan spille. Elver, Dværge, bæstfolk, og meget andet. Og hvis du har en god ide, kan du snakke med arrangørerne (kaldet GM’er) og sammen med dem udarbejde en rolle som passer dig.


Fantasi og drømme har ingen begrænsninger, men ikke alle forestiller sig det samme. Derfor benytter Live Rollespil sig af et “regelsæt” for at skabe et fælles fundament for legen vi leger. Disse regler er også til for at gøre det muligt, at spille roller som kræver overnaturlige evner. Fantastisk magi som i film og bøger er ingen istand til. Men med nogle fælles regler kan vi gøre det mere muligt.


Hvis du vil spille en rolle som kan noget du ikke kan i virkeligheden, kan det ske du kan finde en regel eller “evne” i vores regelsæt som gør det muligt for dig at opfylde rollen i spillet.

Vil du spille en tyv, men kan ikke gå uset nogen steder?

Vil du være en smed og lave våben og rustninger for din leder?

Vil du tilkalde mirakler fra guder eller kaste ildkugler?

Så har vi evner og regler som gør det muligt for din rolle.


Hvad skal du bruge for at deltage?

1. Lysten til at deltage i en leg og leve dig ind i den verden vi fortæller om.


2. Tiden til at deltage én gang om måneden i nogle timer i skoven og naturen.


3. Fantasien til at forestille dig en anderledes verden, hvor drager sover i bjergene, Feer og Dværge lever side om side med mennesker, og monstre lusker rundt i skoven.


4. Gerne noget neutralt tøj som kan holde dig varm og tør, alt efter vejret. Ved neutralt tøj mener vi tøj i naturlige farver (sort, brun, hvid, grøn) uden store mærker og billeder på dem.


5. Behagelig og passende fodtøj til udendørs aktiviteter. Vi spiller i alt slags vejr og forlader ofte skovstierne.


Kostumer og rollespils våben er ikke et krav for at deltage og kan altid anskaffes efterfølgende.


Hvordan deltager man?

- Hav en ide om hvilken rolle du ønsker at spille. Det behøver ikke være super detaljeret, men en ide om hvad du ønsker at tilbringe dagen i skoven med er et godt sted at begynde.


- Mød op på aktivitetsdagen og blive noteret som deltager.


- Lev dig ind i din rolle. Tænk som din rolle ville. Gør som din rolle ville.


- Snak med andre deltagere og hjælp dem eller få dem til at hjælpe dig, med hvad end din rolle måtte omhandle. Krigere slås, Handlende tjener penge, håndværkere udføre deres håndværk osv.


- Følg reglerne så godt som du kan og skulle du kommer i tvivl. Så find en arrangør og spørg dem.


- Pas på dig selv og andre. Kamp kan blive hektisk, og forlade skovstien kan være usikkert.


- Og vigtigst af alt. Spil med på hvad andre spiller! Det er sjovere at sige “Ja” end “Nej”





postbox: Nygade 18, ST TH, 8700 Horsens



Vitar Horsens Rollespilslaug